Jeg er saxofonist, komponist og kunstner. For mig er der en stor sammenhæng mellem musik og maleri – det er en indre nødvendighed og noget intuitivt, der opstår i fordybelsen. Materialet arbejder for mig, og jeg følger processen, indtil jeg føler noget er i balance. Det er en vild og fantasifuld skaberglæde, og en lyst til at eksperimentere, der driver mig så både komponist og musiker, samt billedekunstner farver og form går op i en højere enhed og når hinanden og udfordrer lytter og beskuer.
et koncertprojekt om Jordens og livets nutid og fremtid
Mennesket har altid været forundret og betaget af himmelhvælvet. En stjerneklar nattehimmel kan få det til at svimle, mens vi drages mod universets dybder og tankerne ledes hid og did. Vi har tegnet og digtet, regnet og målt os frem på vejen mod den virkelighed vi kender til i dag. Og stadig sætter vi nye mål, der trodser enhver fornuft. Vi skaber maskiner, satelitter og raketter, som skal føre os til Månen og Mars. Og vi afsøger fjerne solsystemer for planeter, hvor liv måske kan trives.
Imens diskuterer vi, hvordan vi skal redde Jorden fra os selv. For Jorden er som skabt til liv. Et stærkt magnetfelt beskytter mod solvindens partikelstråling, og en tæt atmosfære holder på varmen. Her findes Solsystemets mest varierede landskaber med frodige skove, glohede ørkener, snedækkede bjergkæder og oceaner af flydende vand. Alt liv på Jorden – planter, insekter, dyr og fisk – er med til at skabe det økosystem, som også vi er en del af.
Men klimaforandringerne er en realitet, og vi i påvirker selv den balance, som er en forudsætning for vores eksistens og overlevelse. Som fantastiske rumvæsner gør vi vores tanker til virkelighed, og spiller hovedrollen i den fremtid, der tegner sig for vores planet. Vi har derfor hver især både mulighed og ansvar for med vores tanker, drømme og handlinger at bidrage til at bevare vores hjem i Solsystemet.
Foredrag med Uffe Gråe Jørgensen
Koncert med det Bulgarske Kvindekor Usmifka
Musiker line up: Thomas Agergaard: Saxofoner. Simon Toldam: Keys. Randi Pontoppidan: Vokal og Elektronik. Joel Illerhag: The Swedise Harpbass: Peter Bruun: Drums
Eventyrlige aftener
Eventyrlige Aftener er en serie af særlige fortællinger ledsaget af musik. Med Thomas Agergaard som vært, bliver man som tilskuer indhyllet i et eventyrligt univers, ved musik og fortællinger. I samarbejde med Næstved Ungdomsskole.