THOMASAGERGAARDWORKS
.jpg)
MUSE er stolte over at præsentere Septemberfestivalens 2023 program. I år passerer vi med jeres tilslutning 75 koncerter og hele 400 koncerter i Muses levetid. Det er værd at fejre.
Hvorfor være med?
MUSE har til formål at brede alle genrer af
musik ud til flest muligt. Livemusik skaber en
fantastisk og intens oplevelse, som fejer dagligdag
og trummerum til side og sætter spor,
længe efter instrumenter og anlæg er pakket
ned og musikerne er rejst videre. Publikum
bliver rørt, og vi oplever, at de rører sig, når
musikken spiller. MUSE kan gøre dette muligt
til en usædvanligt fordelagtig pris.
Næstved Kommune har gennemført store strukturelle ændringer i de sociale områder hvad har betydet at der for en periode ikke har de samme koncerttilbud som Muse står for. Derfor benytter vi chancen til at udvide vores aktiviteter. Musikforeningen Muse er med I fejringen af Jazzen i Danmark nu fylder 100 år i 2026. Vi synes det er vigtigt at sætte spot på hvad jazzen står for og hvad den har betydet historisk for Danmark. Muse har huset en lang række af både Jazz og klassisk musik af nogle af de bedste kunstnere fra begge genre. Vi synes at begge genre oplever svære vilkår disse år, derfor håber vi på at vi allerede i 2027 kan står for en udstilling om partituret og indstuderet musik, en fantastisk historie der fortjener at blive formidlet på en underholdende og kreativ måde. Løbende vil vi naturligvis skabe koncerter til dem der ikke kan komme til koncerterne.
J A Z Z 1 O O M O B I L
Hvorfor?
Jazzens filosofi – lyden af frihed og nærvær
Jazz er mere end en musikalsk genre – det er en livsform. En levende filosofi, hvor frihed og fællesskab smelter sammen i et sprog, der ikke stræber efter perfektion, men efter ægthed og nærvær. I jazz er
meningen ikke givet på forhånd – den opstår i nuet, i det uforudsigelige, i modet til at lytte og svare.
Improvisationen er jazzens bankende hjerte. Det er kunsten at handle i øjeblikket, uden garanti, men med tillid.
Musikeren træffer valg i realtid og afslører gennem musikken, hvem de er – lige der, hvor de står.
Det kræver mod. Og det kræver ører.
For jazz er ikke enetale, men samtale – en åben og lydhør dialog, hvor identitet formes i mødet med de andre.
Jazzens rødder i den afroamerikanske erfaring gør den samtidig til et sprog for modstand, håb og forvandling. Den bærer en historie om at forvandle undertrykkelse til styrke og skønhed – ikke ved at
fornægte mørket, men ved at gå igennem det med sin egen stemme.
Og netop stemmen er central i jazz. Her må man finde sin egen lyd – ikke for at dominere, men for at kunne deltage. Og man må kunne rumme stilheden. Pausen. Det endnu ikke sagte. For musikken bor også dér. Jazz nægter at stå stille.
Den søger, drejer, bryder rammer og finder nye veje. I en verden præget af kontrol og forudsigelighed minder jazzen os om noget grundlæggende menneskeligt: At livet i sin kerne er
improvisation. Og at der i det uperfekte, det åbne og det flygtige gemmer sig en særlig form for skønhed.
Jazz er et fristed for individualister, der søger et fælles udtryk. En kunstform i konstant dialog med tiden – og måske den kunstform, der mest direkte transcenderer skabelsen i nuet.
Jazzen har fast plads i moderne dansk kultur. Dens improvisatoriske natur har tydelige paralleller til billedkunsten, og ligesom den visuelle kunst er jazzen en kreativ smeltedigel, hvor nye udtryk, stilarter og
kunstnere hele tiden spirer frem og sætter nye perspektiver på andre kunstformer.
Jazz er øjeblikkets kunst. Frihedens sprog. Et menneskeligt og kropsligt udtryk, fordi den opstår i nuet og sætter alt på spil. Jazzen er menneskelig, fordi den skaber. Jazzen er dyrisk, fordi den tør.
Jazzen er relevant i dag, som modsvar til algoritmers kuratering
og den passivitet et enormt medietryk sætter os alle i.
Jazzen er det modsatte. J Jazzen er autonom og kollektiv skabelse i nuet. Her sætter man sig på spil i den virkelige verden.
