THOMASAGERGAARDWORKS
Kunst og videnskab har altid været beslægtet.
Kunstnere har ofte bevæget sig ind på videnskabens områder og har skrevet sig ind i videnskabshistorien og forskere har ofte en nysgerrighed som andrager kunsten og hvis ikke de ligefrem selv er udøvende, interesserer videnskabens verden sig for kunsten.
Det samme gør sig gældende med musik og den visuelle verden. Musikere er billedkunstnere og filmfolk spiller musik. Og musik er af enorm betydning for film som film i stigende omfang er blevet uundværlig for musik.
Når man beskæftiger sig med at sammensætte levende billeder med musik, ved man hvor hurtigt de to dele smelter sammen til et helt udtryk.
I stumfilmæraen havde biograferne levende musik til at akkompagnere hvad der skete på lærredet. Alt fra pianister på opretstående pianetter til organister på installerede orgler eller hele ensembler akkompagnerede filmforevisningerne.
Både musikeren og Videnskabsmanden finder nye horisonter i deres virke - de rækker ind i det uvisse. Det kræver forestillingsevne.
Lad os antage at det er forestillingsevnen de to felter har til fælles. I begge verdener er forestillingsevnen det som sætter arbejdet med kunst og videnskab i gang.
Forestillingsevnen og skabelsen går hånd i hånd. Billeder og musik. Hvordan lyder så videnskabens billeder? Eller omvendt. Hvordan ser musikken ud i videnskabens objektiv? Hvordan lyder Kepplers fantastiske billeder fra andre galakser? Hvordan lyder dybhavsfiskenes liv? Hvordan lyder en rumvandring? Hvordan vækker musikken sammen med videnskabens vildeste observationer forestillingsevnen hos publikum og hvad gør musikken for publikums forståelse af vores verden?
Kan musikken forklare os hvad der er så svært at begribe, når vi tager på besøg i videnskabens verden? eller kan musikken i alle fald forbinde tilhøreren med videnskabens fascinerende forståelser?
HUMAN
DREAMS
VISIONS
of the
UNIVERSE
Mennesket har altid været forundret og betaget af himmelhvælvet. En stjerneklar nattehimmel kan få det til at svimle, mens vi drages mod universets dybder, og tankerne ledes hid og did. Vi har tegnet og digtet, regnet og målt os frem på vejen mod den virkelighed, vi kender til i dag. Og stadig sætter vi nye mål, der trodser enhver fornuft. Vi skaber maskiner, satelliter og raketter, som skal føre os til Månen og Mars. Og vi afsøger fjerne solsystemer for planeter, hvor liv måske kan trives.
Imens diskuterer vi, hvordan vi skal redde Jorden fra os selv. For Jorden er som skabt til liv. Et stærkt magnetfelt beskytter mod solvindens partikelstråling, og en tæt atmosfære holder på varmen. Her findes Solsystemets mest varierede landskaber med frodige skove, glohede ørkener, snedækkede bjergkæder og oceaner af flydende vand. Alt liv på Jorden – planter, insekter, dyr og fisk – er med til at skabe det økosystem, som også vi er en del af.
Men klimaforandringerne er en realitet, og vi påvirker selv den balance, som er en forudsætning for vores eksistens og overlevelse. Som fantastiske rumvæsner gør vi vores tanker til virkelighed og spiller hovedrollen i den fremtid, der tegner sig for vores planet. Vi har derfor hver især både mulighed og ansvar for med vores tanker, drømme og handlinger at bidrage til at bevare vores hjem i Solsystemet.
HUMAN DREAMS
Recent Jazz album releases that will blow your mind!
No Rhythm Section? No Problem! As a Scandanavian Sax/Piano Duo Proves!
Mike Greenblatt
Jul 28, 2023
Garden of Sounds is a fascinating jazz collaboration by Swedish pianist/composer Lars Jansson and Danish saxophonist/flutist/composer Thomas Agergaard.
Kathy Parsons Jul 28, 2023